Info

Info om Byen Jernved & Jernvedlund



Grøn og levende landsby


Indbyggere 700

Sydøst for Esbjerg, Nord for Ribe




Jernved og Jernvedlund ligger ved Kongeådalen omkranset af mindre skove og natur.

Byen består af de to bydele Jernved og Jernvedlund. De rekreative områder omkring byen giver gode muligheder for friluftsliv, ridning og lystfiskeri. De mange småveje giver byen en speciel charme.


Der bor mange børnefamilier i Jernved og Jernvedlund. Der er god adgang til naturen omkring byen og der er cykelsti til Gredstedbro og Bramming.


Fra Jernved & Jernvedlund kan du være i Kolding eller Esbjerg på 35 minutter.


Byens ånd

Jernved og Jernvedlund er en by som er præget af sammenhold og med et miljø som skaber meget engagerede borgere.

Byens borgere har i fællesskab etableret Aktivitetshuset og Kulturhuset, som danner ramme om mange aktiviteter.










Jernved og Jernvedlund er en dynamisk by med mange aktiviteter som for eksempel foredrag, loppemarkeder, byfest, banko og fællesspisninger. Foreningslivet og de mange arrangementer har skabt et godt fællesskab og sammenhold i byen.


Foreningslivet i Jernved og Jernvedlund tæller blandt andet Jernved idrætsforening med fodbold, Jernved ungdoms gymnastikforening med basketball, yoga, Smart-træning, FDF, seniorklub, cykelklub og Ribe hundevenner. Foreningernes aktiviteter formidles i Jernved og Jernvedlund lokalblad Rundt i Sognet.


Skole, SFO og klub

Børn i Jernved og Jernvedlund hører under Vadehavsskolen, som har en afdeling i Gredstedbro.

Skolen har klasser fra 0. kl. til og med 9. kl. og en tilhørende SFO (4,5 km).

Der kører skolebus til Gredstedbro og der er cykelsti hele vejen til Gredstedbro og flere grupper af børn cykler samlet til skole om morgenen.

Link til:

unsplash