Jernvedsangen

Mel.: Danmarks største kor….

 

Vor gamle by vi nu i sang vil hædre,
og fuld af livsmod, mens vi fremad ser,
i ærefrygt for vore gamle fædre,
vi Jernved hylder lige nu og her.
 
For nu som før sig Kongeåen slynger,
som grænseskel den satte sine spor.
Med marsk og eng – og vel lidt hedelyng her,
der bygges gårde på den gode jord.
 
Fuld af nødvendighed og liv og virke,
sig Jernved rejser stolt og hærdebred.
Med hånd og hjerte byggede vor kirke,
urokkelig den står på samme sted.
 
Forsamlingshuset har man lagt her – jamen,
vi bygger stadig på den samme grund,
og mødes her i alvor og i gammen,
for krop og sind, så givende en stund.
 
Så rig med årene sig Jernved breder,
og deler hvad den har med Jernvedlund,
og finder midt i al vor frodighed her,
en udsigt som står mål med Øresund.
 
Og Plougstrup, Puggård, Dymes, Skølvad – jo se,
på vore enemærker står vi tæt,
men stærk og fælles her om Jernved skole,
vi kæmpet har for både lov og ret.
 
Vi kan og vil – og tror derpå, og gør det,
og resultater gi’r os mod derpå.
Skulder ved skulder står vi, for vi tør det,
med lysten til hinanden her at nå.
 
Med hænder indefra, og også ude,
fabrikker vi på stribe præsenter’.
”Æ Grand” ej slækket har på sine bude,
på tro og love stadig eksister’.
 
Lad os blot prale af, vi har butikker,
foreninger – fordi at nogen vil.
I Ribe vi på Dronning Dagmar kigger,
en Jernved-pige stod model dertil.
 
Der meget mere er da at fortælle,
men lad os her til slut blot håbe på.
At ”under fanen” folk sig stadig melde,
vil så at Jernved altid må bestå.

Skrevet 1999 af Esther Rask Pedersen